søndag den 26. august 2012

Opfølgning af sidste indlæg.

Så kan jeg fortælle jer lidt mere omkring det jeg løftede sløret for i sidste indlæg! :-)

Onsdag aften var jo som i ved "første skoledag". Jeg ankom all alone uden en anelse om hvad der ventede mig.. Skolen er ikke noget særligt at fortælle om. Aurora College, ligger ude på Lars tyndskids mark et stenkast væk fra ham "shooter guyen", og åbenbart også et stenkast hvor jeg bor! Kurset hedder "american language and culture", og det var MEGET nemt. Jeg er glad for det ikke er sååå lang tid jeg skal gå der, for så vil jeg da nok kede mig lidt for meget til jeg kunne overskue det. Men det er okay, og nogle søde mennesker der også er der. Faktisk er der en aupair jeg har mødt før, så hende snakkede jeg med, så var ikke heeelt alene.. :-) Resten af ugen er der ikke sket det vilde.. Kan fortælle jeg er begyndt at skate - jep, på rigtig skateboard og det hele, og hvis jeg selv skal sige det, så har jeg et lille talent gemt i mig. (dvs. jeg er ikke faldet én eneste gang, og kan efterhånden skubbe mig frem og stå på boardet samtidig uden problemer!) ;-) Her i weekenden har jeg været på camping tur, en overnatning med en masse andre aupairs. Vi var 36 piger, 2 drenge. Vi ankom omkring kl. 13, satte os og snakkede med de andre aupairs der var kommet, slog vores telt op og tog på stranden. Vores område repræsentant, Debbie Jo, fortalte at det var en rigtig sandstrand, så vi smuttede derned. Kan så fortælle at det IKKE var sand, men småsten, og gjorde nas at træde på! Udover det, var vejret FANTASTISK så det var skønt at sidde der et par timer. Vi tog tilbage til lejren og holdte lidt BBQ. American hamburger og hotdogs, dog savner jeg hjemmelavede danske burgere, i usa bruger de ikke tomat, agurk, salat osv. i deres burgere, kun en bøf og ketchup, og hvis du er rigtig fancy putter du lige en pickles i. Adr. Savner tomater og agurker! - Og rugbrød, men det er en anden snak ;-) Det var ren afslapning og kvalitid med hinanden, så efter maden gik vi en tur rundt omkring hvor vi var. Efter det blev der varmet skumfiduser over bålet, med kiks og chokolade. Kan så fortælle at det var første og sidste gang jeg smager skumfiduser varmet på bålet, adr, klistret og vammelt! Chokoladen er heller ikke særlig godt her faktisk.. Og så blev der ellers råhygget omkring bålet. Så kom vi til natten, overnatning i telt er bare så lidt mig, og heller ikke den her tur fik mig overbevist om at det er godt. Jeg havde glemt hovedpude så brugte et håndklæde, tn underlag på ca. 1cm, og en vind som fik hjørnet af teltet til at blæse op i mit ansigt! Klokken 6.15, kunne jeg ikke mere. Op og igang med dagen! ;-) Så var det bare smukt vejr, smuk solopgang, luftballoner og glade tøser, wuhuu, kunne lige overskue det hele igen! Så blev der serveret morgenmad, og Debbie Jo havde forsøgt at gøre det så europæisk som muligt, så det var dejligt sundt - I like. :-) Så blev der spillet lidt Uno, sunget lidt backstreet boys, pakket telte sammen og så kørte vi ellers allesammen hjemad. Klokken 11 var jeg hjemme igen, og vejret var skønt, så jeg tog med det samme til poolen og tog mig en lur. :-)
Det var sådan set hvad jeg havde at fortælle fortælle for denne gang.
Håber i har haft en ligeså god weekend som jeg har!
<3
                                                        Billeder fra camping turen - enjoy!









mandag den 20. august 2012

So many news!

Endnu et indlæg kan jeg komme med, da der på kort tid er "sket" en masse.. Eller jeg vil hellere sige, en masse er ved at falde på plads så der snart kommer til at ske noget! Det hele er helt nyt, og sket i denne weekend, og nu mens det hele også er nyt for mig, så er det sgu sjovere at fortælle om!
Kan starte med at fortælle om min weekend, som egentlig allerede startede torsdag aften. Jeg havde en aftale med Alexandra, som jeg har snakket om før, hende "nabo pigen". Vi skulle Downtown til happy hour, hygge med lidt drinks og hun skulle vise mig rundt på lidt forskellige steder. Vi startede på en tagbar ved navn Linger. Den lå ikke i midten af downtown, men lidt yderligere på en bakketop med udsigt over Downtown. Det var udendørs og super lækkert sommer aften vejr, så det var en super lækkert sted at starte aftenen. Hun er åbenbart "stamgæst" eller i hvert fald bekendt med bartenderne/tjenerne, så dem sludrede vi lidt med. Efter et par håndmadder og en drink tog vi videre til næste bar. En lille mørk bar - Mynt. Faktisk et hyggeligt sted bare at sidde og sludre, og igen happy hour, så til ingen penge. To drinks = 4 dollars. På den anden side var der en anden bar - Gaslamp med happy hour, bordtennis og udendørs terrasse (ud til gaden, som åbenbart er Denvers svar på Jomfru Ane gage, dvs. barer hele gaden hen.) Der blev vi så resten af aftenen. Vi havde sat p-billetten til to timer, men efter at være faldet i snak med et par gutter og det faktisk endte med at blive rigtig hyggeligt, så rykkede vi lige to timer ekstra. Det endte med at blive ved midnat vi tog hjem, og vi startede omkring en 18 tiden. Det var faktisk ikke hvad jeg havde forberedt mig på, men eftersom jeg ikke havde været i byen i LANG tid, (holdte en god pause fra det i DK), så kunne jeg ikke få mig selv til at tage hjem, og som man kender mig bedst, kunne jeg blive der hele natten lang, men lille Fielding ventede mig klokken 7 næste morgen, så det var nok bedst at tage den tur en anden gang! ;-) Jeg kunne ikke rigtig falde i søvn da jeg kom hjem, da jeg var bange for ikke at vågne til tiden, så hele fredagen følte jeg mig lidt zumbi agtig, og kunne ikke finde ud af om jeg var mega træt eller om jeg egentlig havde hevet en lille tømmermand med hjem! Så tidlig i seng, og ingen festlig fredag til mig.

Lørdag stod på skype med min moar, og en tur i fitness. Om aftenen skulle jeg så til American football game, med Denvers store Broncos. Vi var fire piger, men skulle sidde to og to, da billetterne havde været sværre at få fat i, og ikke kunne samles. Jeg sad sammen med Maike, en tysk pige, ALLER øverst, og med Downtown tittende frem bag stadium hvilket jeg synes var fantastisk! Jeg kom jo ikke rigtig for at se kampen, så at spillerne ikke var så store og jeg ikke kunne se bolden, var egentlig ligegyldigt for mig! Når dem i blå eller orange trøjer jublede, så gjorde jeg det samme! ;-) Stemningen var fantastisk, indtil de endte med at komme mega meget bagud og diverse fans smuttede og stadium endte med at blive mere tomt end fyldt.. Det var sjovt så længe det varede og jeg gør det gladeligt igen!

Søndag morgen stod igen på Skype, med lidt familie derhjemme.. Det var dejligt at snakke med dem! :-) Et par timer efter kom moren og de to store drenge hjem, de var sgu savnet så jeg skyndte mig ned i huset og sige hej.
Moren så helt bange ud da jeg kom og sagde velkommen hjem, og jeg undrede mig noget. Jeg spurgte om de havde haft det godt, og det eneste hun svarede var: "Ja, jeg var lige igang med at skrive en mail til dig, ville egentlig lige forberede dig inden du kom ind", og der tænkte jeg bare "øhhh, hvad sker der her?" Hun fortsatte og sagde: "JEG ER GRAVID!"
"ÅH GUD", "SIG DET IGEN", "FANTASTISK" "TILLYKKE". Det var sådan cirka de ord der røg ud af munden på mig, samtidig med jeg hoppede af glæde indvendigt! En lille bebs mere, og jeg får lov til at være med til at følge det hele.. Kort efter gik det så op for mig, at til januar/februar bliver huset fyldt med 4 (!!) unger! Åh gud, godt jeg har min lejlighed at flygte op i! - MEN JEG GLÆDER MIG!! :D
Vi fik sat os ned og snakkede om det, og hun fortalte at hun var bange for jeg blev skræmt og ville skifte familie, men slet ikke, det får mig muligvis til at blive et år mere, da jeg nok ikke kan forlade en lille bebs uden at se den vokse sig stor! Så nu, ja, så er i advaret endnu engang om, at et år, nok måske bliver to :-) Resten af min søndag stod på frokost med de to piger jeg boede på værelse med i New Jersey, det var rart at se dem igen, havde ikke set dem siden NJ. Søndag aften var det familie hygge og tidligt i seng. Tidligt i seng blev det, men jeg var lysvågen og faldt ikke i søvn før omkring 2.30 og tre timer efter ringede vækkeuret, så igen idag har jeg været helt ved siden af mig selv!
I aftes snakkede jeg med moren om de forskellige "kurser" jeg skal tage mens jeg er her, og allerede idag har vi meldt mig til et der starter 15. september, hver lørdag, 6 uger frem. Det er amerikansk kultur og sprog og mere ved jeg faktisk ikke rigtig. Jeg kan fortælle mere når det hele nærmer sig, eller når jeg er startet.
Imorgen skal jeg så meldes til endnu et, der starter allerede onsdag aften, (eller er faktisk startet), men jeg hopper med fra onsdag, så meget uforberedt mentalt bliver jeg kastet ud i det. Jeg ved faktisk heller ikke så meget om det, men det gør jeg nok onsdag aften ;-) Alt det kursus halløj, foregå således at mens man er Aupair her, skal man ifølge sit visum også tage 76 timer (6 credits) af noget skole relateret, da det er studie visum vi rejser på, og hvis vi ikke har et bevis på at vi har taget de timer, ja så bliver vores retur billet til vores hjemland altså på egen regning. Det er på den ene side meget godt at skulle tage de timer synes jeg, da det er en god måde at møde mennesker på, blive klogere på det hele omkring én, men på den anden side, så er det jo ikke det jeg er kommet for. Men vil ikke se det fra den negative side, så jeg gør det "gladeligt", og glæder mig over at det ser godt ud på mit CV. ;-) Udover alt det skole halløj, så er jeg også meldt til køretimer. Når man skal bo og arbejde her, skal man ha et amerikansk kørekort.. Men da jeg allerede har det internationale er jeg godkendt til at køre rundt det første stykke tid - heldigvis. Men torsdag starter jeg med teoriprøven, og derefter et par køretimer, som min hostmom, egentlig kalder "levende gps" gennem byen og diverse steder jeg skal kende. (Downtown, Gage's skole, lufthavnen osv). Selvom jeg ikke magter køretimer, så glæder jeg mig faktisk til at lære lidt mere af byen at kende!
Tror det var det jeg havde at fortælle i denne omgang. Kan forhåbentlig snart fortælle mere igen! :-)

Klokken er pt. 20, og jeg er smuttet i seng klar til lidt One Tree Hill og derefter en tur i drømmeland!







Vi snakkes DK <3

torsdag den 16. august 2012

En lille update.

Hej <3

Endelig, har jeg fundet ud af at fikse det her blogger noget. Jeg har været noget indebrændt over ikke at kunne opdatere og fortælle meget mere om det hele. Det er egentlig ikke fordi der er sket såååå forfærdelig meget, men ikke engang de sidste dage i bjergene har jeg fået fortalt om, og det er jo efterhånden et par uger siden :-(
MEN i skal ikke snydes for at høre om min tur til et ægte rodeo! Det var en vild oplevelse.. Jeg havde ikke de store forventninger, da familien sagde det ikke var noget særligt og at vi bare skulle se lidt cowboys og tyre ridning. Drengene var mobset og trætte, så troede egentlig ikke at vi ville blive der hele aftenen, men da faren kom, hentede han de sure og moren, den store (Miles) og mig blev og så resten! Jeg var ellevild, for det VAR noget særligt for mig. Det var meget anderledes end jeg havde forestillet mig, og meget anderledes end hvad man kan se i DK. Det var med bjerge over alt omkring os, skønt vejr og en stemning der ikke kan beskrives. Folk rendte rundt i cowboy støvler og cowboy hatte og gik virkelig op i det her cowboy halløj. Jeg synes det var lidt komisk at inden jeg fandt denne familie, jokede jeg hjemmefra med at jeg absolut ikke skulle bo i en "cowboy stat", og at det bare slet ikke var mig. Det ender jo så tydeligvis med at det er det første "show" jeg ender med at se, og jeg må indrømme jeg tager min joke til mig - for det er meget underholdene!! De var enormt dygtige og enormt hurtige! I kan se hvad der skete på billederne!! :-) Og hvis jeg kan, kan jeg forsøge at vise en video også.. Udover Rodeo oplevede vi ikke det store i bjergene, men jeg synes jo det hele var en stor oplevelse, det var sindssygt flot, meget roligt og "nostalgisk", og jeg skal helt sikkert derop igen! Fielding fyldte to år mens vi var oppe i bjergene, så han blev fejret ved poolen med middag og kage. Stille og rolig aften, hyggelig og godt selskab. :-)
Vi tog hjem fredag, hvor vi på vejen hjem smuttede forbi en skatepark.  Miles havde hele ugen været på skatecamp, og ville vise os de tricks han havde lært. Han lovede mig at han vil lære mig at stå på skateboard, så på et eller andet tidspunkt får i forhåbentlig en opdatering omkring mig på skateboard! ;-) Fredag aften mødtes jeg med en anden aupair, en pige fra tyskland. Vi mødtes i et storcenter, spiste og rendte rundt og sludrede.. Det var rart endelig at møde en, så jeg kunne komme lidt "ud". Mine dage er meget det samme, jeg har været en del fastlås i huset da jeg ikke aner hvor noget er, og kender egentlig heller ikke rigtig nogen mennesker.. Men har en lille fornemmelse af at det snart vender. I fredags, mødtes jeg med et to andre au pairs, og var ude og spise, og hjemme hos den ene. Det var smadder hyggeligt og de inviterede mig med til American footbaal game, med Broncos - det store hold i Denver. Så vidt jeg ved bliver vi omkring 10 piger, så allerede der kommer jeg da til at møde nogle flere! Jeg glæder mig helt vildt, både til at se kampen, stemningen og møde nogle nye mennesker. :-)
Ellers kan jeg fortælle lidt om hvad jeg laver i løbet af en uge her. Det er jo mit arbejde at være her, hvor jeg passer især den lille, Fielding. Jeg forsøger at lave en ny aktivitet hver dag, så det ikke bliver for ensformet og kedeligt, både for mig og ham. Jeg har taget ham med på en gåtur to dage, hvor vi har gået rundt og jeg har kunne lære at finde rundt i det forskellige nabolag, fundet legepladser jeg kan tage ham med på og ellers nydt det gode vejr. Jeg blev ret glad for at gå de ture, for det var en anden måde at se det hele på, og lægge mærke til flere ting. Det her lyder fjollet, men husene blev jeg ret vilde med. Det er præcis som man ser på film, med for terraserne, og de amerikanske flag foran huset. Bare husene fik mig til at føle mig langt væk hjemmefra, da huse som dem, ikke er noget man ser på de danske villaveje.. Husene og bilerne er meget større end hjemme i DK, og hvis en helt alm "lille" bil kommer kørende, kan jeg ikke lade være med at kigge en ekstra gang for at se hvem der kører den, fordi det er meget mere normalt at se "store" biler overalt. Udover mine gåture, har vi igen besøgt Science museet og Denver Zoo. Vi har været til histore fortælling for 2 årige og været i poolen. Når jeg har fri, bruger jeg tiden på bare at slappe af, se One Tree Hill - endnu engang, skype med dem derhjemme, træne, kører rundt og finde vej til forskellige ting, og jeg kan stort set finde alting nu. Med alting mener jeg alt hvad jeg skal bruge: Fitness center, supermarked, tøjbutikker, alle 4 udendørs pools og biblioteket. Biblioteket troede jeg egentlig ikke jeg ville komme til at bruge, da jeg aldrig bruger det i DK, men da de har et stort udvalg af cd'er, film, bøger, blade osv og ligesom i DK, er det gratis, så tror jeg da helt sikkert at jeg vil bruge det mere.. Denne uge og sidste uge har jeg været alene med faren og den lille. Moren og de to store er på besøg hos noget familie.. I starten var jeg lidt skeptisk over at være alene med faren, da jeg ikke har snakket sååå forfærdelig meget med ham, som jeg har med moren, så var bange for at vi ikke ville ha det store at snakke om. I starten var det også sådan, men efter et par dage var der ingenting, og nu kan vi sagtens snakke - uden problemer! :-) Han tog mig forleden dag med ud at spise, og vist mig sit kontor. Han arbejder mit i byen på 52. etage, så han har en fantastisk udsigt over byen og bjergene. Desværre var det tåget, så jeg kunne ikke se så meget, men han lovede mig at en dag det var godt vejr, ville han tage mig med igen så jeg rigtig kan se hvor flot her egentlig er! Idag skal vi på Social security kontoret og få mig registreret, og senere skal jeg med Alexanndra (nabo pigen), ud og spise på en restaurant/bar på toppen af en høj bygning med udsigt over byen. Idag er det solskin, så jeg håber jeg får lidt mere ud af det denne gang! ;-)
Jeg tror sådan set det var hvad jeg havde at fortælle.. Der er jo ikke sket det helt vilde, men min alm. hverdag skal i da heller ikke snydes for.
Sidst jeg skrev et indlæg lovede jeg at skrive noget oftere på bloggen, hvilket viste sig at det kunne jeg ikke holde - damn it! Nu har jeg fundet fídusen, og forsøger at holde mig til det nu!

<3

Stilhed før stormen ;-)

Mine tre drenge.

Fødselsdags barnet.

Happy birthday. 2 år.

Miles og en Potato stick.

Rodeo. Cowgirls.

Børn der red på får.

En mini mini bluse.

Bull riding!

Dagens morgenmad.

Miles.

Gage & Miles.

I Denver Zoo.

Søløve show.

Fielding.




Ha det dejligt DK.