torsdag den 27. december 2012

Og så blev det jul!

Hej allesammen.

Så er julen overstået, håber alle har haft en rigtig hyggelig jul, hvor og med hvem den nu end er blevet fejret med :-)

Min jul har været anderledes end hvad jeg er vant til, men super hyggelig. Det kommer jeg selvfølgelig tilbage til, nu vil jeg fortælle om mine dage op til.. Kan forberede jer på at dette indlæg garanteret også bliver rigtig langt, og med MANGE billeder!

Hopper direkte til torsdag, da det er dér det sjove ligesom begyndte.. ;-)
Don's  (min værtsfar), mor og niece kom og skulle holde julen med os. De kom om eftermiddagen, og om aftenen tog vi så hele familien til julekoncert på Gage's skole. Det var alle klasserne fra kindergarten til 6 mener jeg nok.. Det tog ca 45 minutter, og var et rigtig hyggeligt lille show de havde lavet. Fredag var sådan set en meget almindelig dag. Jeg havde Fielding og resten af familien var på drengenes skoler for at ha juleafskeds fest halløj, så mens Fielding sov lavede jeg rester af min risengrød for onsdagens aftensmad, til klatkager. Det skal lige siges at begge ting var min absolut første gang, og jeg var selv MEGET tilfreds med resultatet. Mums. ;-)

Fredag aften skulle jeg så til endnu en koncert, som jeg har set frem til, længe, ville jeg gerne sige, men købte billetterne for et par uger siden, men grunden til jeg gerne vil sige længe, er fordi jeg i lang tid, selv da jeg boede i DK, håbede på at jeg en dag ville komme til koncert med det band. One Republic. Endelig fik jeg muligheden, og jeg var meget begejstret. Til jer der ikke liiige kender det, er det dem der synger sangene "Good Life" og "Apologize", hvis det kan hjælpe :-) Sidst nævnte er en af mine big time ynglings numre, og ja, jeg optog hele sangen live fra koncerten! ;-) Det var en velgørenheds koncert One republic var værter for, da de åbenbart er fra Denver og støtter lokale ting med den koncert.. Der var også tre andre der optrådte. Ikke nogen jeg kendte, men det var udemærket. John Oaks, til jer der kender ham (jeg aner ikke hvem manden er), han var der også som overraskelse. Han skulle være en del af et meget stort band som har solgt over 80 mil. album verden over.. Folk var meget begejstret for ham!

Lørdag var en ganske almindelig dag. Jeg stod op og tog op og træne. Efter det gik jeg ned i huset hvor der var kommet lidt mere familie. Don's anden niece og hendes mand. Om eftermiddagen tog mig og de to niecer (Carly og Chandler) ud og shoppede lidt. Senere på aftenen slappede vi ellers bare af med lidt julebag og fjernsyn. Ikke noget vildt.

Søndag om dagen skete der heller ikke det store.. Men søndag aften tog vi allesammen på tur i en limosine rundt omkring Denver og se julelys. Ja, det lyder ret vildt at tage en limosine for at se lys, men det var faktisk en rigtig hyggelig tur. Vi stoppede blandt andet i zoologisk have for at resten af familien også kunne se alle de fine lys. Derefter tog vi downtown og til sidst op nord på, hvor der var et hus, som ikke er til at beskrive, men FYLDT med lys OVER DET HELE!! Jeg var faktisk i tvilv om folk rent faktisk boede der, da det var så ekstremt.. Skal selvfølgelig nok vise billeder af det hele..

Så blev det mandag d. 24 og som de fleste af jer måske nok ved, så er det ikke rigtig den dag der bliver fejret jul herovre. Jeg stod op og skypede hjem. Først fangede Natasja (min veninde) og sludrede lidt med hende, og fik sagt hej til lidt af hendes familie. Senere fik jeg fat i min egen savnede familie. Bror, søster, mormor og morfar der fejrede juleaften hjemme hos min mor. Jeg havde sendt gaver hjem til dem, og ville virkelig gerne se dem pakke ud, plus mine søskende også havde sendt mig en fin gave. Så jeg var med til juleaften derhjemme, uden slet ikke at være der. Det var rigtig dejligt, selvom det godt nok gjorde at jeg savnede dem ekstra meget!
Da vi jo er 8 timer bagud her, så havde jeg hele dagen tilbage efter jeg havde skypet, og den blev brugt på at pakke gaver ind til familien, og så tog vi allesammen i kirke. Det var "sjovt" at prøve at være til en amerikansk gudstjeneste, og de havde gjort det ret børnevenligt for børn, så der var ingen rastløse skrigende unger, hvilket var rigtig rart. Jeg sad til gengæld efter en times tid og kedede mig, og denne gusstjeneste varede omkring halvanden time. :-)
Da vi kom hjem skulle vi ha en god middag. Det var stort set det samme som vi fik til thanksgiving. Mange af retterne i hvert fald, kødet var bare skinke i stedet for kalkun.. Så blev drengene kastet i seng, og "julemanden" kom på besøg.. I kan se på billederne hvad de fik. Det skal lige siges at det er kun fra julemanden. Resten af dagen fik de gaver af familien, og Sarah's mor og søster gik amok da de var her til thanksgiving, så under juletræet har der været et bjerg af gaver, plus hun havde gemt ekstra gaver fra henes far, og andre der havde sendt.. De fik absurd mange gaver, men det var en del af charmen ved at åbne om morgenen.. De deler åbenbart også gaver ud i sokker om morgenen, som jeg ikke vidste noget om, så jeg fik en stort sok med en masse små gaver i. Der var lidt makeup, gavekort, hår tingel tangel og kropspleje. Af de "store" gaver hvis man kan sige det sådan, fik jeg en øjenskygge æske med forskellige fine farver og et gavekort på 200$ til applestore. Et tilskud til min telefon som hun sagde.. Win! Jeg gav drengene et spil hver og en kalender med billeder af drengene til Sarah og Don.
Resten af dagen slappede vi bare af, vi var alle helt færdige og jeg begyndte at hive lidt feber hjem, så jeg gk op og tidligt i seng. Så begyndte den normale hverdag igen igår, og jeg var stadig ikke helt mig selv, så jeg har bare idag og igår slappet af. Jeg er igang med at planlægge nytår med, så det går mine aftener med for tiden.. Det er svært da der er to der er under 21, og man skal være 21 for at tage i byen her, og en privat fest har vi desværre ikke kunne finde.. Måske vi er heldige over weekenden? :-)
Her i weekenden skal jeg sove hos Camilla, til middag hos Yuka med en masse andre der bringer mad fra hver deres land, søndag skal jeg til dansk middag og ja, så er det jo nytårsaften, så jeg får tralvt, men det betyder jo også jeg har en masse at fortælle i næste indlæg.
Jeg slutter for nu. Ha en rigtig fantastisk nytårs aften og kom sikkert ind i det nye år!

Håber i kan lide billederne :-)



































søndag den 16. december 2012

En fantastisk uge!

Hej igen!
Så er der allerede gået en uge mere, og ved i hvad der mere er gået? (Kan man sige det?) Never mind.. 5 måneder er nu gået, siden jeg stod i Københavns lufthavn og sagde farvel! Hvor bliver tiden af?! På den ene side synes jeg det føles som igår, på den anden side føler jeg at jeg har været her i hundrede år, og det skal vel og mærke forstås på den gode måde.. De her 5 måneder har virkelig være lærerige, oplevelsesrige på så mange måder.. Ej, hvor er jeg altså vild med at være her.. Nu vi er ved det, så vil jeg anbefale ALLE at trække sig fra sin normale hverdag og de trygge rammer, det er så fantastisk at mærke livet på den her måde.. Verden byder jo på så mange muligheder! :-)
Kan i mærke den glade stemning indtil videre? ;-) Efter den her weekend, kan jeg ikke lade være med at være glad. Det har været en god uge, selvom jeg har været meget træt.. Tror det har lidt at gøre med min sidste søndag, og som min værts mor så sødt kunne sige det. "Du er ved at blive gammel". Det vil jeg så alligevel ikke helt mene, men måske er der noget om det.. ;-)
Tirsdag springer jeg direkte til, da jeg efter arbejde havde et aupair møde i Zoologisk have. Denver Zoo Light bliver det kaldt, og som navnet antyder, er det lys i Denver Zoo. Det var ikke bare lidt lys, men meget lys, over det hele! Så flot! Jeg mødtes med Camilla, og vi havde en hyggelig aften i det flotte lys.. Jeg har taget en del billeder så i kan se.. Det er virkelig fint, og meget jule agtigt :-)

Onsdag havde jeg planlagt en god gang træning, først en halv times CXwork, og derefter en times Combat.. Jeg tog hjem efter den halve time, min krop ville ikke..

Torsdag var dagen jeg havde ventet længe på. Koncerten med FUN. Camilla kom og hentede mig, og vi tog afsted til 1st bank center, hvor koncerten blev afholdt. Jeg havde aldrig været der før, men det var et pænt stort sted. Der var udsolgt og der 7000 mennesker.. Vi havde så gode pladser! Først kunne vi ikke finde det, da vi åbenbart havde siddepladser, men efter at ha spurgt om hjælp, blev vi guidet derhen. Om bag scenen, og derefter ud i siden som vidst var beregnet til kørestole. Der var en række med stole, og et godt stykke fra dem bag os og foran os, så ingen stod i vejen for os, og vi stod ikke i vejen for nogen. Vi vat tæt på scenen, og kunne se alting.. Jeg var så tilfreds med det! :-) Klokken 7.30 startede det. Det var et event en radiostation havde arrangeret, så der var to opvarmingsband. Et lokalt band Churchill, og derefter et band fra Island, Monsters and men. Vi kendte ingen af dem, men da Monsters and men kom på, begyndte de at spille nogen sange som bliver spillet ret meget her, og som faktisk er ret gode.. Det var super fedt, for så fik man lige øjnene op for et nyt band. Endelig klokken 10 kom FUN. på! Jeg må indrømme jeg havde frygtet lidt at forsangeren ikke kunne synge, da noget af musikken er ret "speciel" og det samme er hans stemme, men der blev jeg heldigvis positivt overrasket. Han/de var så gode live! Skal helt sikkert se dem igen en anden gang. Det var en fest :-)

Fredag var en stille og rolig dag. Jeg skypede med min mor, et par timer, og derefter ville jeg se et afsnit One tree hill inden træning. Jeg faldt så i søvn, og kom ikke op og træne. Tog i stedet ind i huset for at spise, og faldt over nyhederne, og ja, nyheden om skyderiet.. Havde kort hørt om det før, men ikke detaljeret.. Åh gud, mine tårer begyndte at trille.. Skyndte mig at spise færdigt, og løbe op til mig selv om høre mere.. Det skulle jeg ikke ha gjort. Jeg tudede!! Tanken om de små stakkels børn, åh det var hårdt for mig.. Tanken om at de var samme alder som Miles og Gage jeg tager mig af, kunne jeg slet ikke bære. Tror det var en blanding af at være her, hvor man ved hvor beskyttende de er på skolerne, med lås på dørene. Passe børn på samme alder og derefter se billeder af familierne og børnene der er ramt.. Så bliver jeg altså meget følsom..
Camilla kom senere fredag aften med film og skulle blive her at sove.. Hun kom ret sent og efter min lille tudetur, var jeg blevet træt. Jeg faldt i søvn halvt inde i filmen, og var ikke det mest selskabelige menneske.. ;-)
Lørdag aften havde vi planlagt at tage til Golden for at se Coors Ølbryggeri. Camillas familie hedder Coors til efternavn, og er en del af den familie der ejer bryggeriet. Det er et af usa's største øl mærker, så vi tog en guidet tur rundt og så det hele.. Det er egentlig ikke noget jeg er interesseret i, men det var meget sjovt at se og opleve.. Før vi gjorde det, var der Goldens juleparade.. Vi anede intet om det, så det var ret tilfældigt at vi så det. Det var smadder hyggeligt at se. Der var børn, hunde, heste, biler, julemanden og Ronald McDonald. Og sidst men ikke mindst, så blev der danset Gangnam style på åben gade af alle aldrer! Jep, den er stadig et sikkert hit.. Igen, så skal jeg nok vise billeder af det hele. :-)
Lørdag aften var vi blevet inviteret til en julefest af Yuka fra Japan. Vi havde ingen ide om hvad det var for noget, men vi takkede da pænt ja, da man jo ikke siger nej til nyt selskab.. Da vi så kom, blev vi lukket direkte ind i stuen som var fyldt med mennesker! De sad og spillede et spil, og med det samme følte vi os meget velkomne! Vi fik varm kakao, belv indraget i spillet med det samme og hyggede og helt vildt.. Det viste sig så at være en gruppe fra en kirke der var samlet.
For at gøre det hele meget kort, så fortæller jeg lige hurtigt lidt om dem, da det var nogen af de mest interessante og fascirende mennesker jeg har mødt. De havde stort set alle boet i Florida inden de flyttede til Denver i april. De kendte ingen mennesker her, men havde en menighed i en lille kirke for unge mennesker (mellem 20-35 år) i Florida. De (de to der boede i huset) havde "fået et tegn fra gud" som de sagde, om at flytte til Denver og starte forfra her.. Det var mærkeligt for mig når de fortalte om at gud havde talt til dem. Jeg er ikke religiøs og troende, så det med at gud har talt, er meget langt væk fra min verden.. Nå, men efter år med alkohol og stoffer besluttede de sig så for at gøre noget ved deres liv. De begyndte at tage livet mere seriøst, de begyndte at være med troende og manden endte op med at blive præst. Ingen af dem er til den gammeldags kirke, så deres gruppe er ikke med gamle salmer og lange prædikener osv. men med små fester som den igår aftes, middage, ture til forskellige oplevelser og en lille smule bibel læsning. Da de sad og fortalte om hvem de var, osv, blev jeg dybt fascineret.. De havde nogen virkelig gode historier, og et fascinerende syn på livet.. Det er virkelig svært at forklare her over skrift, og i det hele taget at forklare, uden at lyde helt mærkelig, så jeg stopper nu.. ;-) I hvert fald prøver jeg bare at sige, at lørdag aften for mig, var en meget lærerig, sjov og hyggelig aften!! Desværre, tog jeg ingen billeder.. Skal nok mødes med dem igen en dag, så kan jeg vise jer dem.. ;-)
Søndag, idag har jeg skypet med familien derhjemme.. Derefter var jeg ude med Christina og drikke Milkshake og snakke nytårs aften, det er jo lige om hjørnet! Det er ikke til at forstå!! Vi besluttede os for at tage til Cherry Creek Mall for at kigge nytårs tøj. DUMT! Det var jo ikke det der røg hjem i poserne ;-)

Nu vil jeg slutte mit mega lange indlæg. Gætter på det er blevet trættende langt.. ;-)
Nyd billederne. <3