søndag den 24. februar 2013

Denne uge

Hej igen!

Det her indlæg starter som sidste uge.. Tiden flyver afsted! Argh, forstår det virkelig ikke.. Det er altså ret vildt, synes jeg, som tiden går.. I løbet af ugen klager jeg sådan set ikke, da det jo mest er arbejde, men her hver søndag aften, så får jeg altså lidt stres.
Den her uge har ikke stået på det helt vilde må jeg indrømme.. Arbejde og træning, og det har været helt bevidst. Pengene har simpelthen ikke rækt til det, da jeg har punget ud til diverse oplevelser! Kan fortælle at marts bliver en travl, og sjov måned med en masse oplevelser! Starter blandt andet på fredag med en tur til San Francisco, udover det skal jeg til koncerter, ishockey kamp, basket kamp, chicago og se Rihanna (!) og ud køre limo.. Jep, har en masse at se frem til, så derfor bliver jeg gladeligt hjemme og sparer lidt, og får gang i den gode trænings rutine igen. :-)

Og så har jeg syndet! For et par uger siden, skrev jeg jo at jeg ikke ville shoppe helt februar måned.. Skrev jeg grunden? Kan ikke huske det, men grunden var blandt andet at jeg ville spare, fordi jeg har en del jeg mangler, og ville spare sammen til. Læderjakke, da jeg savner min helt forfærdeligt efter den blev stjålet, jeans, eftersom mine revnede til halloween festen tilbage i oktober, undertøj og sportstøj. Jep, det løber hurtigt op, så jeg prøver at stoppe med mine impulskøb, da det hele heller ikke kommer med hjem.. Nå, men tænker at min "synd" ikke er så stor, da jeg faktisk købte et par jeans på udsalg, og tænkte jeg alligevel skulle bruge pengene på et tidspunkt, og hvis jeg ventede, ville det være dyrere ;-) haha.. Sidespring, men det skulle i jo opdateres på. OG ekstra info, min træning har tydeligvis vist sig at give pote, da jeg købte en størrelse mindre end normalt, og har efterfølgende fundet ud af at jeg faktisk skal to størrelser ned! Så kan man lige pludselig godt lide at bruge jeans igen! :D

Ellers ja, så er der ikke så meget at fortælle om ugens forløb.
Fredag havde jeg Maike ovre et par timer bare til at stene lidt tv og sludre..
Lørdag havde vi så endnu en roadtrip, og denne gang gik det til Royal Gorge Bridge. Sikke et flot sted! Troede egentlig det kun var en bro vi skulle se, men også en af de største af "den slags" broer, faktisk i hele verden hvis jeg husker rigtigt. Den hænger mellem to bjerge, og der er 2000ft ned, så der var meeeget langt ned, og rundt omkring, meget flot! Det var ikke kun broen, viste det sig, der var mere inklusiv i vores billet. Vi fik adgang til et tog af en slags, der gik stjelt ned gennem bjergene, og endte nede ved en flod. Rundt omkring os steg bjergene op. Det var meget meget flot, har prøvet at fange det på billederne, men nogen ting skal altså bare ses i virkeligheden. Håber i kan fornemme det :-)
Ellers så hoppede vi rundt på broen, tog masse vis af billeder, nød udsigten og havde det super sjovt! Vi kørte over på den anden side af broen for at se elge, buffalos, og rensdyr.. Og fandt et godt sted at tage billeder med udsigten og broen i baggrunden!
Christina og jeg tog herhjem om aftenen og så den skalede frisør. Min mor har været så sød at sende den, så vi kan hygge med lidt dansk. Det var en hyggelig film, med den gode danske humør, men at Pierce Brosnan var med, gav den altså lige lidt ekstra credit. Det var ret sejt! :-)
Idag søndag har jeg ikke lavet det store. Christina blev og sov, og da vi vågnede op til snestorm, og det højeste lag sne jeg har set her, kunne vi jo ikke lavet andet end at blive indendørs. Vi så derfor en film, og efter nogle ekstra timer, blev hun nødt til at tage hjem, da hun skulle arbejde... Jeg har siden bare slappet af, og set Oscar. Den røde løber er min ynglings, med alle de flotte kjoler!

Hyg jer med billederne! :-)










































Undskyld for den enorme mængde af billeder, men i skulle jo ha det hele med ;-)

søndag den 17. februar 2013

Glad igen

Hej igen :-)

Puha, så gik der endnu en uge.. Forstår ikke hvor tiden bliver af! Nu er det 7 måneder siden at jeg forlod Danmark! Men ja, man siger jo at tiden går hurtigt, når man hygger sig, er det ikke rigtigt? Det må man jo sige jeg gør.. Mit humør er oppe igen, og det samme er det inde i huset, så det er dejligt!
Jeg havde fri i mandags, fordi Sarahs mor og søster var der, så de tog sig af drengene.. Jeg havde egentlig ikke rigtig lavet nogen planer, da jeg ikke vidste det før dagen før, og jeg lidt med vilje ikke lavede noget, for gad ikke bruge flere penge på "ligegyldige" ting, som en fridag hurtigt kan ende ud i. Så jeg sov længe, tog op og træne og derefter skypede jeg med min søster.. :-) Om aftenen blev jeg så skør i hovedet af bare at være hjemme, så jeg inviterede Christina med i biografen for at se The impossible. Det er en film der handler om en familie, der er ofre i tsunamien i Thailand. Man følger kun dem, og ser hvordan de bliver splittet fra hinanden osv. Meget rørende film, og man kan ikke lade være med at knibe et par tårer.. Helt klart en anbefaling værd! :-)
Tirsdag.. Jeg har siddet og tænkt over hvad jeg lavede, men kan ærlig talt ikke huske det! Arbejde ved jeg da, og så har jeg sikkert været oppe og træne?
Onsdag var det arbejde og træning. Jeg begyndte til body combat igen, efter en god (ufrivillig) pause, men det har bare ikke passet de sidste mange onsdage, så det var rart at komme tilbage.. Torsdag og fredag, var det dog ikke så rart, for av hvor gjorde mine arme og ryg ondt! ;-)
Torsdag var det jo valentines day! Det bliver der jo gjort rigtig meget ud af herovre, men jeg bor altså hos en familie, hvor traditonerne ikke er de store.. Så der blev ikke rigtig fejret det vilde. Dog havde Gage og Miles begge en lille kærligheds fest i skolen, hvor de hver skulle dele lidt ud til hver klasse kamerat, og spise kage osv. Don's mor og jeg, tog op til Gages skole og hjalp lidt til. Det var hyggeligt at se, hvordan de fejrer det for de små klasser.. Torsdag aften var jeg selv ude og spise med mine tre valentines. Christina, Camilla og Yuka. Ingen af os ville være hjemme på valentins dag, så vi skulle da ud og være hinandens dates. Det var smadder hyggeligt, med lidt lækker mad! :-)
Fredag havde jeg ikke de store planer.. Jeg var oppe og træne i to timer efter arbejde, og derefter kom Christina og en ny Camilla fra Norge på besøg til filmaften. Jeg havde før min træning været på biblioteket for at leje film, og gæt hvad jeg faldt over.. 4 danske film! Argh, blev så glad.. Adams æbler, gamle mænd i nye biler, efter brylluppet og én til, jeg ikke kan huske titlen på.. Alle sammen med oversatte titler, men stadig dansk tale, og så engelske undertekster.. Glæder mig til jeg en af dagene skal se dem. Vi så dem ikke fredag aften, da det nok ikke var så sjovt for Camilla.. ;-) Vi så i stedet for Min bedste vens bryllup og Runaway bride, begge klassikere, med Julia Roberts!
Lørdag var det meningen vi skulle til Estes park, et sted oppe nær bjergene og ride en times tid, men de var desværre booket, så vi skulle finde på noget nyt at lave. Vi var helt tomme for ideér, så vi endte med at tage downtown, gå lidt rundt i dejlig solskin og derefter spise udendørs frokost med udsigt over downtown. Derefter tog vi til Cherry Creek og spise frozen yogurt, og så ud og handle til aftensmad.. Ja, det meste af lørdagen handlede mest om at spise, men det var nu lækkert! Den "gamle" Camilla fra norge kom også og var med senere, og hun lavede den lækreste fiskeret med grøntsager.. Mmm, den pige kan lave mad altså. Jeg er vild med det! :-) Senere på aftenen spillede vi lidt spil, og til sidst så Crazy Stupid Love.. Sikker vinder med søde Ryan Gosling ;-)
Idag søndag har jeg været til aupair møde. Vi skulle til et event der blev kaldt "paint a pot", og oversat betyder det mal en krukke.. Jeg valgte dog at male en skål, og med min ikke eksisterende kreativitet, så blev den sort udenpå, rød indeni. Har ikke fået den med hjem endnu, da den skulle lakeres og i en ovn. Glæder mig til at se det færdige resultat om en uges tid. Det var nogle rigtige hyggelige timer, og det er jo altid hyggeligt at mødes med de andre aupairs!
Ellers så har jeg ikke lavet så meget. Solen skinnede da jeg kom hjem, så jeg har været ude og løbe omkring city park, som jeg tidligere har skrevet om. Elsker stadig det sted!

Jeg slutter for nu. :-)
Hyg jer med billederne, og så snakkes vi snart!

Ps. baby Hayes (little stinnky) som vi også kalder ham, har det stadig godt. Han er så sød og dejlig. Han sover, spiser og fylder bleen.. The life of a baby ;-)