lørdag den 27. juli 2013

Ny familie, nyt hus og en masse aftener ude!

Hej igen!

Så er det vidst ved at være på tide jeg skriver lidt igen. Sidst jeg skrev, var jo en af mine sidste dage i Virginia, og der har jeg været hjemme fra snart to uger!! Som tiden dog går. De to uger i VA gik dog utroligt langsomt, og de snart to uger hjemme i Denver igen er fløjet afsted.
Jeg kom hjem tirsdag aften, pakkede ud, og pakkede resten af mit tøj ned i kufferter og mine ting i poser, og alt andet jeg kunne finde. Blev chokeret over hvor meget l.o.r.t, man får samlet på sådan et år. Frygter allerede nu, at skulle pakke til at komme helt hjem til DK. Det bliver umuligt! :p
Onsdag vaskede jeg og gjorde rent i lejligheden, så den er klar til den nye au pair. Sen eftermiddag, hentede Jennifer (som er min nye værtsmor), mig, og vi kørte mine ting ind i det nye hus. Desværre flyttede vi jo som sagt ikke ind med det samme, så jeg boede i 5 dage på en seng i kælderen. Det fungerede fint nok, men er glad for jeg nu har det mere privat. Jeg har fået kælderen, rimelig meget for mig selv. Har eget badeværelse, eget lille køkken, og soveværelse. Der er en stor "stue" og et andet rum de ikke ved hvad de vil bruge til. Jeg har foreslået hjemme biograf og "bibliotek" med alle deres film osv. De er med på idéen, så nu må vi se hvad det bliver det. Møbler mangler der stadig i huset, til trods for at vi har boet der siden i i mandags. Det går lidt langsomt, men det er fint. Jeg har en rigtig god mave fornemmelse omkring det hele, og jeg glæder mig til alt er på plads :-)
Nå, men udover en masse nedpakning af det gamle hus, som vi gjorde hele dagen lørdag og søndag, har vi været ude og shoppe til mit værelse. Jeg fik nye dyner, hovedpuder, sengetøj, en masse praktisk til badeværelset osv. Jeg fik lov at vælge alting selv, hvilket jeg er meget "beæret" over. Er det det rigtige ord? Glad for er måske mere passende, men jeg synes det er dejligt, jeg må komme med min egen mening osv, når det kun er for et år! :-)
Når jeg har fået fri, så har jeg været på date. (Ja, i læste rigtigt) Det fortæller jeg måske mere om, hvis det bliver til noget, jeg har lyst til at fortælle offentligt! Jeg har ses med veninder, og været ude og "fejre" at Katie og Rosie snart rejser hjem, spist pizza i parken, og besøgt Sarah og drengene.. Så gik den halvanden uge hurtigt, og nu sidder jeg på starbucks og skriver her. Vi har ikke internet indtil mandag, så de få gange jeg har skulle lave "større" ting, på nettet måtte jeg tage herhen. Det er nu meget hyggeligt egentlig. Jeg har fået Iphone, så de små ting som facebook, mail osv, kan klares over der.. ;-)
Jeg viser jer billeder af mine aftener ude med pigerne. Lørdag aften, var vi downtown og havde en fantastisk sjov aften! Dagen efer pizza i parken, onsdag var vi ude og spise og bowle.. Igår fredag, var jeg ude med en anden gruppe, som chauffør og bare var ude og hygge lidt.. :-)
Nå, tid til billeder, og så håber jeg at der ikke går så længe, inden næste indlæg igen!
Udover mine aftener ude, viser jeg også lige et par stykker af Lily, den lille pige jeg nu tager mig af! Hun er så sød :-)



 



 
 


 
 







onsdag den 10. juli 2013

Virginia og nyheden om mit andet år, i USA!

Hej igen.

Som jeg skrev, som afslutning i sidste indlæg, ville jeg nok ikke ha det store at fortælle om min uge, her i Virginia. Der sker altså bare ikke det helt store. :-)
Jeg arbejder hver dag, hvilket jo betyder at jeg bruger rigtig meget tid sammen med drengene, som selvfølgelig er dejligt. Jeg har dem stort set hele dagen, med et par få pauser. Så primært morgen og over middag, og så derefter om aftenen igen. Don, tog hjem i søndags og Sarah er ude og møde veninder, som hun sjældent ser. Jeg kender jo ingenting her, hverken hvor jeg er, eller hvad der er at lave, så jeg er faktisk bare hjemme i huset. Don tog mig og drengene ud til frokost en dag, så jeg kunne se "downtown". Det er godt nok en lille by! Gammel og lille. Meget hyggelig, men er godt nok glad for jeg ikke bor her! Sarah er vokset op her, og både hende og Don gik på College her. Det er selvfølgelig sjovt at se de steder de har fortalt om.
Vi var en dag henne for at besøge Sarahs far et par timer og badede i poolen. Jeg har taget drengene til svømmetræning et par aftener også, men det er faktisk også det eneste, der rigtig har fået mig ud af huset..
Hver dag er jeg ude at løbe en tur. Ned for enden af vejen og tilbage igen. Det bliver en tur på ca. 30-40 minutter, hvilket faktisk er rart. Lige lidt alene tid, med musik i ørene. Tror jeg ville blive skør, bare af at være i huset. Om aftenen går jeg i seng, når drengene er smidt i seng, læser en times tid i fifty shades, hvor jeg btw, er startet på bog nummer 2 nu ;-)
Det eneste jeg kan vise billeder er, er faktisk pool billeder. Lidt fra da vi var ved Sarahs far, lidt fra herhjemme og lidt fra svømmetræning ;-)

Nå, så lovede jeg jo også at fortælle om min nyhed. Jeg har i tidligere indlæg fortalt, at jeg har lavet noget jeg ikke ville fortælle om endnu - dét gør jeg så nu. Jeg har besøgt to familier her i Denver, som var mulige for mig at flytte hen til, på mit andet år her i USA.
En eftermiddag snakkede Sarah og jeg om, om det var en god idé at jeg forlængede med dem. Hun fortalte hvordan en del ting ville ændres for mig, blandt andet fordi hun starter arbejde igen. Vi snakkede frem og tilbage, om hvordan jeg havde det, hvordan de havde det, og omkring drengene osv. Vi blev enige om at det nok ville være godt for mig, hvis jeg fandt en anden familie. Først var det lidt trist at indse, men inderst kunne jeg godt mærke at det var det rigtige. Debbie Jo, kom forbi og snakkede detaljerne og mulighederne igennem, og da jeg fandt ud af, at jeg kunne lede efter familier, uden at være usikker på om jeg kunne blive eller ej, valgte jeg at tage den mulighed. Sarah var meget støttende og sagde jeg selvfølgelig kunne blive ved dem, hvis jeg ikke fandt en familie der passede bedre. Jeg sagde at jeg gerne ville prøve en familie med minimum én pige, men jeg allerhelst så at jeg kunne blive i Denver, og helst i nærheden af hvor jeg bor nu. Hun skrev til en "mommy-blog" om mig, og om nogen ville være interesserede i at evt. få mig som aupair. En del henvendte sig, og jeg besøgte først en familie, et par veje fra hvor jeg bor. Super søde, en dreng og pige. Meget ville bare blive det samme. Samme skema, samme område osv. Ikke så meget forandring som jeg havde håbet på. Men igen, hvor meget anderledes kan et "barnepige job" blive? Jeg tog dagen efter hen og besøgte en anden familie, der havde min fulde interesse. Faren er nemlig dansker! Vi snakkede og havde en rigtig god kemi, men jeg sagde til dem at jeg ville sove på det, og vende tilbage efter et par dage. Imellem tiden kom der en familie fra Brooklyn, NY, og viste interesse. New York! Selvom jeg faktisk havde besluttet for at sige ja, til den danske familie, tænkte jeg at NY, vil man gerne lige give en chance. De havde tre piger, som var så søde på billederne. Jeg skypede med moren, og vi grinte og snakkede virkelig godt sammen. Et eller andet, var bare ikke rigtigt. Jeg stoler meget på min egen mave fornemmelse, og jeg kunne bare mærke at, skulle forlade Denver, ville være helt helt forkert. Jeg sagde derfor nej tak, og har nu sagt ja til den danske familie! Det var dog ikke uden problemer at vi blev et match, som det hedder på Aupair sprog. De havde købt et hus, de skulle være flyttet ind i, starten af juni. Hende der solgte det, havde taget handlen tilbage og det var derfor ikke muligt for dem at flytte ind. Det hus de bor i nu, har ikke noget værelse til mig, så om det var muligt pga plads mangel blev lidt pludselig meget tvivlsomt. Jeg gik i en uges tid, og vidste nærmest ikke om jeg var købt eller solgt, og nu hvor havde sagde nej til de andre familier, var jeg ret meget ude og skide. Hvis ikke jeg havde en familie, ville jeg få en flybillet hjem, på egen regning, fordi det var efter tidsfristen. Den danske familie, var heldigvis så fantastiske at købe et nyt hus, så både tid og plads ville passe med at jeg skulle flytte ind! Jeg rejser hjem fra Virginia d. 16. men allerede dagen efter flytter jeg til den nye familie. GLÆDER MIG! Desværre har de ikke kunne flytte endnu, så jeg skal sove på en ekstra seng og leve i en kuffert en uges tid, men derefter flytter jeg med dem.

Faktisk er der lidt sjov side info omkring huset familien, havde købt.
Tilbage i marts, hvor jeg havde været til brunch med min aupair gruppe, gik jeg med Maike og Nadine ind i et hus, som havde åbent hus. Jeg var helt sikker på jeg havde skrevet om det, da det hus var heeelt fantatisk smukt og lækkert. Havde jeg så ikke, så det hører I lige om nu. ;-)
Vi gik derind bare for sjov for at se et amerikansk hus, og vi var helt betaget alle tre. Det var stort, havde lækre værelser, store wall-in closets, og var bare i sig selv, helt betagende. Vi gik og jokede lidt med hvordan vi ville kunne bo der. Jeg blev nødt til at spørge ind til det, og det kostede 1,5 millioner dollars, hvilket hvis svarer til en 8 millioner danske kroner. (Ifølge valutaomregneren.dk) ;-) Derefter spurgte jeg, hvem der dog ville flytte fra sådan et smukt hus. Det var så åbenbart en grim skilsmisse..
Nå, en aften da jeg besøgte min nye familie, snakkede vi frem og tilbage om hvorfor det ikke kunne blive til noget, med huset, og det var åbenbart en grim skilsmisse. De fortalte mere og mere om selve huset, og pludselig lød det hele bare meget bekendt. Jeg bad dem om at vise mig billeder, og fandme om de ikke havde købt det smukke smukke hus!!!! Åh, så tæt på og så alligevel så langt fra at skulle bo i det! :-( Seriøst, hvad er chancen?? De to der køber huset, vælger at vil ha mig som aupair, og derefter tager konen salget tilbage, pga, grim skilsmisse! Muligvis bliver det muligt for dem at flytte ind, senere. Det vil tiden vise. Måske bliver jeg heldig at bo der, bare lidt ;-) Imellem tiden, så flytter jeg kun ca 5.10 min. væk, og bliver derfor i Stapleton..
Det var vidst hvad jeg kunne give af update, so far.

Så er der som altid lidt billeder. Håber ikke indlægget blev for langt, men mange nyheder til jer jo :-)











tirsdag den 2. juli 2013

Farvel til mor og søs, alene tid ved pool, Hanging Lake og Rosies farvel fest!

Hej allesammen :-)
En del indlæg blev det da til i sidste uge, hvor jeg fortalt om vores tur. Hvis I ikke har fået læst dem, så kan i læse nogle indlæg tilbage..

Vi kom jo hjem fra Gran Canyon fredag, sen aften. Så havde vi lige lørdag og halvdelen af søndag sammen inden de skulle hjem til Danmark.  Lørdag tog Camilla og jeg op og trænede, og derefter tog vi downtown til lækker frokost, igen på mit absolute favorit sted. Viewhouse! Derefter gik vi lidt igennem byen, shoppede lidt igen og derefter hjem og spise pizza med Don. Egentlig en stille og rolig lørdag, og efter den tur vi lige havde været på, var det lige hvad vi trængte til. Søndag skete der ikke så meget. Vi trænede igen om morgenen, de fik pakket deres ting og vi lavede god frokost. Klokken 2.30, hentede Christina os, og hun kørte os i lufthavnen.. Det var meget mærkeligt at den tur vi havde snakket om i omkring 8 måneder, nu var slut og de rent faktisk skulle hjem. Vi holdte udenfor terminalen, som man åbenbart ikke må mere end lige hurtigt, så vi blev bedt om at køre. Det resulterede i et hurtigt farvel, med kram og et par tårer. Jeg havde en meget underlig fornemmelse i kroppen da de var taget afsted, især fordi nu havde de været omkring mig 24/7, og nu var de der ikke mere.. Christina tog mig heldigvis ud til frozen yogurt, og lidt One Tree Hill efterfølgende, så blev tankerne lige tåget lidt væk fra mig dér :-)
Mandag "arbejdede" jeg lidt. Dvs. jeg ryddede op nede i kælderen og sorterede alt legetøjet. Det tog mig noget nær hele dagen, og at være nede i sådan halvmørk kælder én hel dag, gør altså en lidt træt. Lavede vidst ikke det vilde senere, så vidt jeg husker ;-)
Tirsdag, onsdag, torsdag og fredag lå jeg bare ved poolen. Jeg gav mig selv lov til at sove til jeg vågnede af mig selv, skypede lidt om formiddagen og så gik det derefter ned, for at få lidt sol. Onsdag aften kom Olivia forbi til film aften og overnatning. Det var faktisk rigtig rart, bare at ha tid til mig selv, gøre alting i mit eget tempo og bare slappe af. Jeg tog på biblioteket og lånte "Fifty shades of Grey". Har hørt så meget om den, og jeg tænkte at nu hvor jeg bare lå der, så måtte jeg starte på den.
Torsdag aften pakkede jeg alle mine ting sammen, og ryddede op i lejligheden. Hvorfor, kommer jeg tilbage til. :-)
Fredag aften tog jeg med Christina downtown for at få lidt at spise, mødtes derefter med Camilla til Frozen yogurt. Efterfølgende tog Christina og jeg til Punchbowl for at få en øl, og så hjem i seng.
Lørdag morgen klokken 6.30 stod jeg op. En god ventede! Vi var 6 piger der havde aftalt at tage til Hanging Lake, så det gjorde vi. Endnu en af vores fantastiske roaftrips! Det tog omkring 3 timer hver vej. Vi kom omkring klokken 11, og så skulle vi ellers gå ca. halvanden km, op af bakke gennem skov for at komme til det vandfald, der hedder Hanging Lake. Så kom vi derop, fik taget en masse billeder, fik et lille "bad" under et af vandfaldende. Det var ikke med i planen, men af en eller anden grund hoppede vi alle ind under, blev gennemblødte, men havde det virkelig sjovt samtidig. Det var lidt ala, udtrykket YOLO. (You only lives once). ;-) Efterfølgende gik turen bare tilbage til bilen, ud for at få lidt at spise og så snuden tre timer hjem igen. Klokken 5 var vi hjemme. Jeg havde aftalt med Katie og Rosie, at vi skulle tage downtown senere til lidt aftensmad. Vi snakkede i et par timer, havde det rigtig hyggeligt og blev enige om at tage videre til lidt drinks. Vi tog på gaslamp, fik en enkelt og derefter til Gin Mill.. Vi havde en virkelig sjov aften!!
Søndag sov jeg længe, gjorde mig klar, gik ind og vaskede tøj og lavede morgenmad og samtidig skypede med min mor. (Vigtig viden, ligegyldig info?) ;-) Nå, klokken 2 hentede jeg Christina, kørte downtown for at købe en gave til Rosie, og så direkte hjem til hendes farvel fest. Hendes familie havde arrangeret en rigtig hyggelig BBQ, med en masse af familiens, familie, os aupair veninder og hendes biologiske familie, der er bosat her i Denver. Hun er fra Irland, så nogle små irske dansere, havde de også booket. Det var virkelig en hyggelig dag, med godt selskab og dejligt vejr :-)
Puha, det her indlæg bliver lang kan jeg fornemme! Den opdatering jeg ville fortælle om, gør jeg næste gang. Er i Virginia nu, med familien. Kan mærke jeg ikke har sååå meget at fortælle om det, i løbet af næste weekend. Så jeg trækker spændingen, og gør ikke det her indlæg for langt ;-)
I kan jo nyde weekendens billeder. Desværre har jeg ikke rigtig nogen af de sidste dage med min mor og søs, og pool billeder er der heller ikke rigtigt ;-)