Sidste uge, var igen en booket uge. Den var fyldt med arbejde, træning og sociale ting.
Mandag var jeg jo som jeg skrev sidst, oppe og træne. Det var meningen jeg også skulle det tirsdag, indtil Louise inviterede mig i biografen.. Hun ville se filmen om One Direction - og uden i dømmer allerede, så tilføjer jeg lige at jeg aldrig rigtig har været fan. Egentlig heller ikke det modsatte, jeg har været meget neutral omkring dem.. Bum. ;-) Okay, så vi tog så ind og så den. Tænkte at det ville være ret interessant at se hvordan de er komet frem osv, lidt ligesom filmen om Justin Bieber, som jeg synes var interessant at se.. Jeg blev faktisk meget positivt overrasket. Først troede jeg at de var nogen halv arrogante drenge, der lavede catchy pop sange.. Jeg sletter arrogant siden da, for de virkede som nogen mig nede på jorden og sjove drenge. (Synes jeg lyder meget ældre end jeg burde, når jeg skriver det her) Anyway, catchy pop sange holder jeg stadig på. Filmen var god, jeg var underholdt og gik med en positiv mening om dem.. Dog vil jeg stadig ikke kalde mig fan ;-)
Onsdag gik igen med arbejde og træning..
Torsdag var jeg med Lily til gymnastik. Glemte at tage billeder, men fik lidt billeder af hende og hendes to venner. Tegan og Ryder. Vi tog på legepladsen efter, så det kan i jo se. De er ret søde :-) Senere var jeg i Costco, hvilket er USA's svar på Metro. Derefter var jeg ude og spise (lækker) mad med Olivia, hendes mor der var på besøg fra Danmark og Josefine. Vi var på en restaurant downtown, Vesta Dipping Grill, som jeg havde hørt en masse godt om, og længe gerne ville prøve. Jeg bestilte en god bøf og der var tre forskellige slags sauce til. Det var såå lækkert. Til dessert fik jeg karamel glaseret æble med vanille is. Mums. Det var en super hyggelig aften, hvor vi sad en tre timers tid og spiste lækker mad og snakkede en masse dansk.
Fredag arbejdede jeg igen, og senere jeg skulle til koncert. The Weeknd, som er en canadisk fyr, spillede for første gang i Colorado. Til jer der ikke kender hans musik, kan jeg prøve at forklare hvad det er. Synes ikke musikken er så nem at beskrive. De havde selv beskrevet det som rap/r'n'b, men synes alligevel ikke rigtig det dækker.. Det er meget stille, mystisk på en eller anden måde.. Svært at forklare men rigtig godt! Jeg var spændt på at se hvordan han ville lave et sceneshow, og hvordan han ville få publikum med. Det gjorde han til gengæld rigtig godt - begge dele! Showet var meget japansk inspireret, som i kan se på billederne. Og så blev der også vist (ja, jeg siger det som det er). japansk lesbisk..porno! haha.. Okay, måske for meget at fortælle, men jeg læser jo stadig tilbage selv, for at huske mine forskellige oplevelser ;-) Koncerten var virkelig god. Han sang vildt godt, lød faktisk som Michael Jackson, meget af tiden. Musikken blev kun bedre live! Efter koncerten havde vi svært ved at komme hjem, da motorvejen var lukket mod Denver. Der var diverse omveje osv, det tog en evighed. Vi tog et kort smut til Viewhouse for at finde ud af at vi var alt for trætte og tog så derefter hjem igen.
Lørdag kom sommeren tilbage. Jeg mødtes med Mag, Lena, Ryan og Mike i Wash Park. Vi mødte en anden gruppe af gutter og en enkelt pige, som vi spillede frisbee med. Det var virkelig varmt, men rigtig sjovt. Der var vi det meste af eftermiddagen, indtil vi tog hjem for at gøre os klar og så ud og spise. Olivia mødtes med os da vi skulle spise, så det var Olivia, Mag, Silvi, som også kom med ud for at spise, Ryan, Mike og mig der havde en bytur. Vi tog på forskellige barer og klokken 2 sluttede den aften. Olivia og jeg endte med at sove ved dem igen, da min bil var parkeret i deres kælder. Så kørte vi ud og fik lidt morgenmad søndag, og derefter hver til sit. Jeg tog en god lur da jeg kom hjem, og skulle så passe Lily et par timer senere. Jeg tog Lily med til Wash Park for at gå en tur, og Camilla kom og mødtes med os. Så i god vind og halv regn fik vi os en dejlig frisk aften tur og fik sladret om weekenden. :-)
Mandag var jeg heelt færdig. Jeg tog op for at træne, CxWork og meningen var efterfølgende BodyAttack også, men jeg var fuldstændig drænet for energi. Så det blev ikke til mere end 45 minutters træning. Jeg kunne dårlig gennemføre det første 15 minutter, men jeg nægtede at gå hjem så kort efter, selvom jeg dårlig kunne noget.. Puha, hjem og spise og så i seng. Klokken 19.30 lå jeg under dynen, satte en film på og halvt inde i filmen kunne jeg ikke holde mig vågen mere. Klokken 21 var min dag slut og jeg sov 11 timer i streg uden at vågne op, overhovedet!
Igår, tirsdag skulle jeg ikke arbejde før klokken 2. Jeg havde sagt til mig selv at jeg skulle sove til jeg vågnede og så derefter til træning. Jeg vågnede klokken 8, og tog op til BodyCombat og Yoga klokken 9.30. Så var dagen igang. Jeg tog hjem i bad, støvsugede hele huset og så kom Lily og Jen hjem. Jeg tog en lur med Lily og derefter kørte vi i lufthavnen for at hente Stigs mor og hendes mand fra Danmark. Jen havde en aftale med et par veninder og Stig var på arbejde. Det er første gang jeg møder dem, men de virker som smadder søde mennesker. Stigs mor er norsk, men har boet i Danmark i mange år. Hendes mor var engelsk, så hun snakker ret sjovt. Ikke rigtig dansk, ikke rigtig norsk og heller ikke helt rent engelsk. Men alligevel en god blanding af alle tre sprog. Det er sjovt.
Idag har jeg været med Lily til hendes første fodbold træning. Det samme som jeg tog Fielding til. Det skal jeg selvfølgelig nok vise billeder af. Hun havde det så sjovt. Hun elsker det! :-) Så har vi ellers bare været hjemme. Stig kom hjem i morges så nu er familien samlet.
Iaften tager jeg op og træner og så ud og mødes med Olivia.
Vi snakkes ved i næste uge :-)