onsdag den 23. oktober 2013

Den store forandring, og andet sjovt fra weekenden ;-)

 
Nå, sidst jeg skrev var det sent torsdag aften, så jeg kan jo ligeså godt springe let og elegant til fredag.
Jeg arbejdede, men vi tog allesammen, plus en ven af familien, Rebecka til pumpkin patch. Vi skulle ud og finde græskar, så vi kunne få pyntet lidt bedre op til halloween. (At de stadig bare står urør i baghaven, behøver vi ikke at snakke om) ;-) Anyway, det var i hvert fald en smadder hyggelig eftermiddag, og vejret var det perfekte efterårs vejr. Solen skinnede og det var faktisk okay varmt. Dejlig kølig frisk luft. Perfekt. Vi gik først hen og så nogle dyr. Køer, geder, grise osv, så Lily, kunne se nogle rigtig bondegårds dyr. Det kunne hun ret godt lide... Så tog vi ud, hvor Lily fik lov at vælge sit helt eget lille græskar, og derefter så købte vi nogle flere store og så hjemad. Viser selvfølgelig lidt billeder, men der er ærlig talt ikke så meget andet at fortælle om det. Det var en hyggelig eftermiddag, og Lily elskede det. Det var jo det vigtigste.
Senere på aftenen, skulle jeg til James Bond fest. Det var hos de drenge, vi mødte i Wash Park, og spillede frisbee med, for en måneds tid siden. Mag havde åbenbart holdt lidt kontakt med dem, så vi var heldige at blive inviteret med. Vi var nogen af de første der kom, hvilket var en lille smule mærkeligt, for vi kendte jo nærmest ikke nogen. Men efterhånden som der kom flere mennesker, blev stemningen løsnet lidt op, og vi endte med at hygge os rigtig meget. Jeg spillede ret meget billirad, og fandt ud af, at jeg faktisk både er ret god men en endnu større fan af spillet.. Det vil jeg spille meget mere ;-) Vi tog hjem omkring klokken 2, for jeg skulle tidligt op lørdag morgen. Op til min store forandring, som jeg snakkede meget kort om i sidste indlæg. Jeg skulle nemlig op og til frisøren, for at blive brunette! ARGH, jeg var såå nervøs. Mine hænder rystede fra jeg vågnede, og jeg kunne ikke finde ro. Samtidig så glæede jeg mig også, og var meget spændt, men puha, det er jo en kæmpe forandring. Heldigvis blev det godt. Meget mørkt, og jeg skal stadig lige vende mig til det, men jeg er ret glad for det. Selvfølgelig viser jeg et billede af det også :-)
Jeg var møg træt resten af lørdagen, så efter af ha skypet med min nysgerrige familie og en veninde hjemmefra, så var det tid til en god lur. Olivia kom og nærmest vækkede mig, og så skulle vi ellers gøre os klar til endnu en tur downtown. Silvi havde fødselsdag i mandags, så vi skulle ud og fejre hende lidt, plus at Olivia ikke havde været hjemme hele ugen, så hun ville luftes. Så det gjorde vi så. Vi havde en ret sjov aften, men var de sædvanlige steder downtown. Vi bliver simpelthen nødt til at ændre vores steder lidt, er begyndt at kede mig en smule.. Anyway, det er en anden snak.. Da byen lukkede, tog vi til afterparty, hos drengene fra dagen før. De var så gået i seng, men var klar på lidt mere billiard, så det spillede vi et par timer, inden vi derefter tog hjem, klokken bæ.. Puha. Søndag var jeg såå træt. Jeg gik en lang tur med Stig, Jen og Lily, men ellers så var jeg bare i min seng og se film og sove...
Så er ugen igen begyndt med det sædvanlige arbejde og træning. Mandag var jeg dog ikke til træning, da jeg skulle ind med et par sko der var gået i stykker og derefter mødes på starbucks med Mag. Vi skulle se på fly og hotel i San Fran, da vi i starten af november har skole over en weekend. Det kan jeg fortælle mere om, på et andet tidspunkt. :-)
Tirsdag trænede jeg om morgenen og arbejdede lidt senere. Idag har jeg bare arbejdet og været til Combat. Nu ligger jeg igen her i sengen, og skal til at starte på noget forberedelse til den weekend skole i San Fran..
Vi snakkes ved! :-)





























 
 


 

fredag den 18. oktober 2013

10 dage siden sidst!

Arh, hvor blev tiden af.. Føler ikke jeg har lavet det store, og alligevel har jeg ikke, i ti dage haft tid til at skrive bloggen.. Hmm.. Nu må vi se om jeg overhovedet kan huske det hele ;-)
Sidst jeg skrev var det jo tirsdag, så starter ligeså elegant fra onsdag.
Jeg arbejdede sent den dag. Startede klokken 1, så trænede om morgenen. Jeg arbejdede egentlig ikke det store den dag, for de første 2-3 timer var jeg oppe og sove med Lily og resten af eftermiddagen var lidt inde og lidt ude og lege. Vi skulle vente på en (meget sød) alarm gut, der skulle fikse noget i garagen. Han var der også sidste uge, og han var meget meget pæn, så jeg glædede mig til at se ham igen. haha.. (Husk, denne blog er lidt ligesom min dagbog, så der kommer lidt sandheder med engang imellem) ;-) Senere tog jeg med Jen ud og spise med hendes veninde. Vi tog på en indisk restaurant, og selvom servicen var helt i bund, var maden i top, og jeg vender gerne tilbage igen, bare for maden.. Mums!
Torsdag, kan jeg ikke rigtig huske hvad jeg lavede.. Jeg gætter på jeg efter arbejde tog op til body attack, da jeg ikke husker at jeg lavede andet spændene..
Fredag var jeg med Jen, Lily, Jens veninde og hendes datter plus hunde, i hundepark. Det var et kæmpe område, lavet kun til hunde, så de fik løbet frit rundt på marker og hoppede i floden osv. Kan vise lidt stemnings billeder derfra.. :-) Fredag skulle jeg også til Sholas fødselsdag. Det var en ret sjov aften. Først tog vi ud og spise, derefter til Punch Bowl, og derefter Gin Mill og Viewhouse downtown. Alle tre steder ligger i hver deres ende af byen, så vi fik kørt godt rundt den aften. haha.. Det var nu meget sjovt, og Shola blev fejret med maner, så det kunne ikke være bedre!
Lørdag sov jeg længe. Skypede lidt med Natasja og Carina, og senere på eftermiddagen mødtes jeg med Camilla. Vi tog til Wash park for at spille Tennis. Jeg havde personligt aldrig rigtig spillet tennis før, og det tror jeg heller ikke Camilla har, for vi var ekstremt dårlige til det. Camilla blev ved med at skyde ind på nettet og jeg kunne aldrig ramme bolden. haha.. Efter en halv times tid, gad vi ikke det mere. Så gik vi en lang tur rundt om parken, og så derefter ud og spise Thai mad. Camilla bor jo ude midt i ingenting, lige i starten af bjergene, så vi tog hjem til hende for at ha en jacuzzi-film aften. Det var så dejligt afslappende at sidde under åben stjerne himmel i helt stilhed og blive varm.. Vi brugte til gengæld en krig på at tage lidt stemnings billeder, men det gik ikke så godt. Måske jeg lige kan vise et enkelt. ;-) Vi, eller jeg, Camilla faldt i søvn hele tiden, så den nye The great Gatsby. Den har jo været meget i medierne osv, og jeg blev meget positivt overrasket. Jeg kendte ikke rigtig til historien før, så havde ikke rigtig nogen forventninger, andet end at jeg tænkte den måtte være god, siden så meget omtale. Det var den også, synes jeg. Tydeligt at se at instruktøren var den samme, som lavede Moulin Rouge, men bestemt ikke på en dårlig måde.. Helt klart værd at se, og så synes jeg Leonardo Dicaprio, spiller suverænt i den!
Søndag stod vi tidligt op, og skulle i kirke. Det er den kirke jeg tidligere har fortalt om. Denne gang synes jeg det var en smule kedeligt, men stadig lidt af en oplevelse, fordi det er så anderledes en måde at være i kirke på, når det nu rent faktisk foregår i en biograf.. Et par som er i kirken havde arrangeret en vandretur op ad et bjeg der hedder Chief Mountain, som Camilla, Yuka, Fatos, Monika, Nicci og en ny pige der hedder Lea, tog med på. Jeg glemmer hele tiden at vi er i oktober (hvor blev tiden af?!), så jeg havde ikke andet end mit træningstøj og en sweatshirt på, og oppe i bjergene er det ved at være rigtig koldt, og sne, så det var lidt en kølig fornøjelse, men det var smadder hyggeligt. Selvom der var ret overskyet, så var udsigten virkelig flot. Det får i selvfølgelig også billeder af.
Var hjemme ved en 20 tiden og så spiste jeg lidt mad og i seng. :-)
Mandag arbejdede jeg, gik en lang tur med Olive og i seng og se en film. Jeg var i trist humør, da jeg opdagede en trist nyhed hjemmefra, så havde ikke lyst til noget særligt. Selv min træning droppede jeg.. Tirsdag var jeg med Jen og Lily ude og kigge på halloween dekorationer til huset. Vi vari en butik der hedder halloween city, og var en kæmpe butik med alverdens halloween fis. Tog lidt billeder, men det er svært rigtig at se på billeder, hvor stor og hvor meget der egentlig var. Om aftenen var jeg med Shola og Mike ude og spise, og derefter på en bar der hedder Gatsby. Den er lavet med inspiration fra historien om the great gatbsy, så synes jeg det var ret sjovt når jeg lige havde set filmen. Fik ikke taget så mange billeder derinde, men jeg kommer igen, og så kan jeg vise lidt mere.. Fint fint sted!
Onsdag arbejdede jeg, vi pyntedede huset op og derefter tog jeg til koncert med Boyce Avenue. Det er et band med tre brødre, som er kendt fra youtube. De laver rigtig mange cover versioner af div. hit sange, og åbenbart også deres egne. Jeg kendte ikke deres egne sange, men jeg kendte de cover sange de sang. De var virkelig gode!! De spillede blandt andet, Mirrors, som Justin Timberlake har lavet, Fix you af Coldplay, Fast car af Tracy Chapman, og resten var mest deres egne.  De havde to piger til opvarming. Den første, Madison Bailey, var ekstrem god. Virkelig nærværende, lækker stemme og så var hun bare så sød og fin og se på. Den anden, Megan Nicole var okay. Hun sang godt, men jeg var ikke så vild med hendes optræden.
Idag torsdag, har jeg sovet længe, skypet med min mor, trænet og så skulle jeg arbejde klokken 1 til 22.30, da Stig og Jen var på date. Nu ligger jeg her i sengen, er træt men tænkte at jeg hellere måtte få jer opdateret lidt.. :-)
Nu vil jeg glæde mig til at det er weekend lige om lidt, hvor der skal ske en stor forandring hos mig. Glæder mig til at vise jer i næste uge!!